Bioraffinering kan omdanne græs, halm og organiske sidestrømme til foder, materialer og energi – men massebalancen skal gå op.
Fødevarekædens sidestrømme kan udnyttes bedre, men forebyggelse, sikkerhed og dokumentation kommer før genanvendelse.
Bioenergi kan levere lagringsbar energi, men begrænsede bæredygtige biomasser kræver prioritering og integreret energiplanlægning.
En bioressource har først økonomisk potentiale, når råvarepris, transport, udbytte, driftsomkostninger og afsætning er regnet med.
Kulstoflagring i jord og biokul vurderes ud fra tilførsel, nedbrydning, baseline og dokumenteret varighed – ikke ud fra en enkelt CO₂-formel.
Fødevareproduktionens klimapåvirkning opgøres på tværs af råvarer, energi, metan og lattergas. Se, hvordan reelle reduktioner adskilles fra kompensation.