Efterårets fagserie om bioøkonomi · Først offentliggjort ved denne udgivelse
Når biogas slipper ud, bliver klimagevinsten mindre
Biogas kan gøre gavn ved at omdanne husdyrgødning og egnede organiske restprodukter til brugbar energi. Men processen har en udfordring: Metan er selv en kraftig drivhusgas. Hvis en del af den producerede metan undslipper, kan det forringe klimaeffekten betydeligt. Derfor skal et biogasanlæg ikke kun vurderes på, hvor mange kubikmeter gas der leveres, men også på hvor meget der faktisk når frem uden tab.
Energistyrelsen offentliggjorde 26. november 2025 den første repræsentative kortlægning af metanemissioner fra danske biogasanlæg. Teknikere gennemførte målinger ved 80 anlæg, og undersøgelsen viste et gennemsnitligt udslip svarende til 2,8 procent af produceret metan. Det er et sektorresultat, ikke en påstand om, at hvert enkelt anlæg lækker præcis 2,8 procent. Læs Energistyrelsens offentliggørelse.
Hvad er metan – og hvorfor er små tab vigtige?
Metan består af ét kulstofatom bundet til fire hydrogenatomer, CH₄. Når metan forbrændes fuldstændigt, dannes CO₂ og vand. Når metan i stedet lækker ud uden forbrænding, optræder det direkte som drivhusgas i atmosfæren. Opgørelser anvender derfor en klimavægtning, typisk som globalt opvarmningspotentiale over 100 år (GWP100), så metanudslip kan sammenlignes med CO₂. Værdien afhænger af den anvendte IPCC-rapport, om metanen er fossil eller biogen, og regnskabsmetoden. Man bør altid angive den konkrete faktor – aldrig skjule den i et enkelt tal.
Det er heller ikke nok kun at se på metan. Transport af biomasse, energiforbrug til opvarmning og omrøring, opgradering af gas og håndtering af afgasset biomasse kan påvirke den samlede livscyklusvurdering. Den mulige reduktion i emissioner fra almindelig gyllelagring skal samtidig holdes op mod referencescenariet.
Regneeksempel: Sådan opgøres et tab på 2,8 procent
Forestil dig et biogasanlæg, der producerer 100.000 kg metan i en opgørelsesperiode. Hvis vi illustrativt anvender en tabssats på 2,8 procent, bliver den undslupne masse:
m(CH₄,tab) = m(CH₄,produceret) × f(tab)
100.000 kg × 0,028 = 2.800 kg CH₄.
Her er m en masse målt i kilogram og f den dimensionsløse tabsandel. Det er et beregningseksempel, ikke et faktisk anlægsregnskab. Hvis man vil beregne klimaeffekten som CO₂-ækvivalenter, anvendes E = m(CH₄,tab) × GWP100, hvor GWP100 er angivet i kg CO₂e pr. kg CH₄ efter den valgte standard. Massen, referenceperioden og enhederne skal være de samme hele vejen igennem.
Et vigtigt kontrolspørgsmål er, hvad der tælles som produceret metan, og hvor målingen udføres. En fabriks gasflowmåler og en måling af samlede diffuse emissioner beskriver ikke nødvendigvis det samme. Måleusikkerhed, driftsvariation og anlægstype bør følge med resultatet.
Hvor opstår emissionerne?
Mulige emissioner kan opstå fra tanke, ventiler, gasledninger, opgraderingsudstyr, sikkerhedsudstyr og håndtering af restprodukter. Metanudslip er ikke altid synlige eller lugtbare. Det betyder, at systematisk lækagesøgning, opfølgning og tredjepartskontrol kan være mere virkningsfuld end blot at holde øje med en enkelt driftsindikator.
Energistyrelsen beskriver, at regulering af metantab fra biogasproduktion trådte i kraft 1. januar 2023, blandt andet med krav til egenkontrol og uafhængig årlig anlægsgennemgang. Regelgrundlaget bør altid kontrolleres i sin gældende version ved konkret projektering. Kravene fortæller om kontrollens rammer; den reelle effekt på metanudslip skal dokumenteres ved målinger over tid.
Fra lækagesøgning til LCA
En faglig LCA bør skelne mellem et anlægs faktiske måling, sektorens gennemsnit, generiske databaseværdier og antagelser. Hvis et projekt bruger 2,8 procent som standardværdi, skal det tydeligt fremgå, at dette er et sektorbaseret historisk resultat og ikke en måling på det pågældende anlæg. Væsentlige forhold er også biomassemix, opgraderingsgrad, produktionens energiudbytte og hvilken energikilde gassen erstatter.
En væsentlig forbedring kan være at gemme samtlige beregningsforudsætninger: måleår, masse- eller volumenbasis, gassammensætning, temperatur- og trykstandard, metantabsmetode samt kilde til GWP-faktoren. Uden dem kan to tilsyneladende identiske klimaregnskaber bygge på uens metoder.
Hvorfor løsningen ikke er at afvise biogas
Et metantab på sektorniveau siger noget vigtigt om forbedringspotentialet, men ikke i sig selv om, hvorvidt et konkret anlæg samlet reducerer klimabelastningen. Det afhænger af, hvilken gylle- og affaldshåndtering anlægget erstatter, og hvilke energiformer der fortrænges. Faglig vurdering kræver derfor både et kritisk blik på lækager og et retvisende sammenligningsscenarie. Det er netop derfor, bedre måling og dokumentation kan gøre biogas mere – ikke mindre – gennemsigtig.
Spørgsmål og svar
Lækker alle danske biogasanlæg 2,8 procent?
Nej. Det er gennemsnitsresultatet i en repræsentativ dansk undersøgelse af 80 anlæg, offentliggjort i november 2025.
Hvorfor kan vi ikke bare gange 2,8 procent på klimaaftrykket?
Fordi metantabet er en andel af produceret metan, mens klimaaftrykket også afhænger af gasmasse, klimavægtning, energiforbrug, råvarebehandling og alternativscenarie.
Er 2,8 procent en aktuel grænseværdi?
Nej. I denne artikel er det et målt sektorresultat, ikke en lovbestemt grænse.
Læs videre og kilder
For sammenhængen mellem råvaretype og metanudbytte, se Restbiomasse til biogas. Læs desuden LCA for biomasse og bioenergi, scenarieværkstedet og metode- og kilderegisteret.
Skriv et svar