Se hvad dansk udvinding, import og eksport fortæller om biomasse, og hvornår du skal anvende et materialefodaftryk.

Sammenlign geologiske jordarter og jordbundstyper, og beregn arealandele uden at skjule manglende kortdata.

Græssaft kan indeholde energi uden at have et dokumenteret metanudbytte. Et studie af elefantgræs viser forskellen mellem potentiale og driftstal.

Et kinesisk markforsøg viser hvorfor en jordindsats skal vurderes på flere mål. Et signal om kulstof kan følges af en mindre ønskelig ændring i afgrøden.

Prøver fra nordiske biogasanlæg peger på værdien af at kombinere kemisk analyse og biologisk respons. En laboratorietest er dog ikke et markudbytte.

En international opgørelse samler udviklingen frem til 2025. Globale skovtal og klimavirkningen af en konkret biomasseleverance besvarer forskellige spørgsmål.

Et europæisk studie fra maj 2026 kobler metanmålinger til omkostninger. Mulighederne varierer mellem anlæg og afhænger af både teknik og værdien af den gas, der reddes.

Et højere gasudbytte er kun en del af regnestykket. Forbehandling skal vurderes mod samme biomasse uden behandlingen og med alle væsentlige input.

Et laboratoriestudie af slam viser, hvorfor gas og væske skal med i dokumentationen for pyrolyse. Et lavt indhold i det faste produkt er ikke alene bevis for destruktion.

Dansk forskning viser, at partikelstørrelsen påvirker den tidlige fosforvirkning af biokul fra afgasset biomasse. Det udfordrer regnestykker, der ligestiller totalfosfor med gødningsværdi.