En bygning har brug for varme, og en virksomhed har brug for at få udført arbejde. Hvor meget brændsel der skal købes for at levere det, afhænger af teknologien. Derfor kan et energisystem bruge mindre tilført energi og stadig levere samme nytte. Den forskel er vigtig, når udviklingen i verdens energiforbrug skal fortolkes, og når et dansk biomasseprojekt skal sammenlignes med andre løsninger.

En analyse offentliggjort 12. november 2026 i npj Clean Energy undersøger netop problemet. Jan Rosenow og kolleger sammenligner det nuværende energisystem med et stiliseret, stærkt elektrificeret scenarie, der leverer samme nyttige energiydelser. I deres beregning falder systemets energitab med 61 procent. Det er et scenarieresultat, ikke en målt besparelse i Danmark.

Analysens pointe er, at man skal være omhyggelig med, hvad man lægger sammen og sammenligner. Primærenergi, slutenergi og nyttig energi beskriver forskellige steder i energikæden. Hvis teknologiens tab ændrer sig, kan tallene bevæge sig forskelligt, uden at der er modstrid mellem dem. Et godt projektregnskab skal gøre den forskel synlig.

Begynd med den ydelse der efterspørges

Når en virksomhed vurderer en energiløsning, er det naturligt at begynde med forbruget af brændsel eller elektricitet. Det er poster, som optræder på fakturaen. Men sammenligningen bliver først meningsfuld, når man også beskriver, hvad energien skal levere. Det kan være varme ved en bestemt temperatur, mekanisk arbejde eller en anden klart defineret ydelse.

For et varmeprojekt bør behovet derfor beskrives med mere end et årligt energital. Temperaturkrav og tidspunktet for behovet kan påvirke, hvilke løsninger der er relevante. Det samme gælder variation gennem året. To anlæg kan levere samme samlede varmemængde og alligevel have forskellige muligheder for at passe til brugerens behov.

En sammenligning skal desuden fastholde samme serviceniveau. Hvis den ene beregning omfatter et opvarmet produktionslokale, mens den anden kun omfatter en del af bygningen, kan en forskel i energiforbrug skyldes afgrænsningen. Det er derfor nødvendigt at skrive ydelsen ind, før teknologiernes energital bliver sat ved siden af hinanden.

Brændslets energi er ikke den leverede varme

Et illustrativt eksempel viser betydningen af omdannelsestab. En tænkt kedel får tilført 100 enheder energi i brændslet og leverer 80 enheder nyttig varme. De resterende 20 enheder ligger uden for den nyttige varmeleverance i den valgte afgrænsning. Eksemplet er ikke en måling af en bestemt kedel eller en standardværdi for biomasseanlæg.

Virkningsgraden i eksemplet er 80 divideret med 100, altså 80 procent. Hvis varmebehovet er 80 enheder, kræver netop denne antagelse 100 enheder brændselsenergi. Ændrer man virkningsgraden, ændres det nødvendige input. Det er grunden til, at leveret varme og tilført brændsel skal have forskellige felter i beregningen.

Enhederne skal være konsistente. Man kan anvende kilowatttimer eller megawattimer, men tæller og nævner skal passe sammen. Man skal også angive, hvilket brændværdigrundlag der anvendes. Ellers kan to virkningsgrader se forskellige ud, fordi de er beregnet på forskellige grundlag, selv om den fysiske drift ikke har ændret sig.

Varmepumper kræver en anden læsning

En varmepumpe anvender elektricitet til at flytte varme fra en kilde til et sted, hvor varmen skal bruges. Derfor er den leverede varme ikke alene bestemt af elforbruget. Varmen fra omgivelserne indgår også i energibalancen. En sammenligning, der kun ser på indkøbt energi, skal forklare, hvordan den del håndteres.

Som et selvstændigt regneeksempel kan 25 enheder elektricitet og 75 enheder hentet varme give 100 enheder leveret varme. Forholdet mellem varmeleverance og elforbrug er da fire. Tallene er illustrative og kan ikke bruges som forventning til et konkret projekt uden oplysninger om blandt andet temperaturer og driftsforhold.

Det betyder heller ikke, at alle varmeopgaver kan løses med samme forholdstal. En projektering skal undersøge den konkrete opgave og den relevante teknologi. Pointen er alene, at et brændselsinput og et elinput ikke bør sammenlignes uden samtidig at følge den nyttige ydelse og de øvrige energistrømme.

Et globalt scenarie er ingen lokal dimensionering

Den nye artikel anvender globale energistrømme og en stiliseret elektrificering til at belyse regnskabsproblemet. Resultatet viser, hvorfor en ændring i teknologi kan ændre størrelsen af energitabene betydeligt. Det fortæller ikke, hvor hurtigt et bestemt net kan udbygges, eller hvilken løsning en bestemt dansk virksomhed bør vælge.

For et lokalt projekt skal man blandt andet undersøge forsyning, kapacitet og samspillet med øvrige anlæg. Et regnestykke over et helt år kan ikke alene dokumentere, at energien er til rådighed i de timer, hvor behovet er størst. Derfor skal tidsdimensionen være med, når analysen bevæger sig fra overblik til investering.

Det er også relevant at beskrive alternativerne. En eksisterende installation kan have en anden rolle end et nyt anlæg. En løsning kan levere grundlast, spidslast eller reserve. Hvis rollerne er forskellige, skal det fremgå af sammenligningen, så man ikke tilskriver teknologien en fordel, der egentlig skyldes en anden driftsopgave.

Biomassens rolle skal beskrives konkret

For biomasseprojekter er det særligt vigtigt at holde råvaremængde, brændselsenergi og nyttig ydelse adskilt. En opgørelse i ton kan ikke alene fortælle, hvor meget brugbar varme der leveres. Vandindhold og brændværdi skal forbindes med anlæggets drift, og grundlaget skal kunne spores tilbage til den relevante leverance.

Bioeconomys artikel om græssaft og metanudbytte behandler en beslægtet forskel mellem en råvares egenskaber og et faktisk procesudbytte. Et energipotentiale er et udgangspunkt for en undersøgelse. Den leverede ydelse kræver dokumentation for den konkrete omsætning og de tab, som opstår undervejs.

Et klimaregnskab kræver yderligere oplysninger. Et lavere energiforbrug er ikke i sig selv et fuldstændigt mål for klimaeffekten. Råvare, forsyning, alternativ anvendelse og systemgrænse skal også beskrives. Derfor bør energibalancen være et gennemskueligt led i analysen, mens klimaresultatet beregnes med sit eget dokumenterede grundlag.

Den praktiske lære er at følge energien frem til den ydelse, der efterspørges. Vis input, nyttig leverance og tab hver for sig, og skriv antagelserne ved siden af tallene. Så bliver det muligt at se, om en forskel skyldes teknologien, driften eller måden, regnskabet er opstillet på.

Læs originalstudiet