Danmarks Statistik opgør både direkte materialestrømme og råstofbehov. De to mål svarer på forskellige spørgsmål.

En dansk ton kan have flere historier

En lastbil med træ, en mark med høstet korn og et parti importerede fødevarer kan alle sætte spor i Danmarks materialeregnskab. De kan også være starten på helt forskellige spørgsmål. Hvor meget biomasse kommer fra Danmark? Hvor afhængig er en produktion af materialer udefra? Og hvor meget blev der høstet i andre lande for at fremstille det, vi køber? Én kolonne i et regneark kan sjældent besvare alle tre.

Danmarks Statistiks materialestrømsregnskab viser, hvordan materialer kommer ind i og forlader økonomien. I Statistikbankens tabel MRM2 kan læseren slå strømme op efter materiale og år. Metoden følger en fælles europæisk ramme. Det gør tabellen nyttig som udgangspunkt for analyse, så længe man vælger den indikator, der svarer til spørgsmålet.

Indenlandsk udvinding handler om materialer, der hentes inden for landets grænser. For biomasse omfatter det blandt andet høst, afgræsset biomasse og træ. Import og eksport beskriver de fysiske materialestrømme over grænsen. Når Danmark eksporterer et forarbejdet produkt, er vægten af den vare noget andet end vægten af alle de biologiske råvarer, der gik ind i produktionen.

Regn på de direkte strømme

Det direkte indenlandske materialeforbrug kaldes ofte DMC efter den engelske betegnelse. Det beregnes som den indenlandske udvinding plus fysisk import minus fysisk eksport. Hvis man vil bruge formlen på biomasse, skal alle tre tal være fra samme materialekategori, år og opgørelse. Det hjælper at gemme tabellen med både enhed og de præcise valg, så andre kan genskabe regnestykket.

I udgivelsen fra 15. april 2026 opgjorde Danmarks Statistik det direkte biomasseforbrug i 2024 til 42,8 millioner ton. Indenlandsk udvinding stod for 36,0 millioner ton, og forskellen mellem import og eksport var 6,8 millioner ton. Tallene stammer fra den offentliggjorte opgørelse for 2024.

Forestil dig en økonomi med en indenlandsk udvinding på ti millioner ton biomasse, fysisk import på fire og eksport på tre. Det direkte indenlandske materialeforbrug er da elleve millioner ton. Tallene er illustrative. De viser, hvordan en ændring i import eller eksport kan flytte resultatet, selv om mængden af indenlandsk høst og anden udvinding er uændret.

Hvis eksporten i eksemplet stiger fra tre til fire millioner ton og de øvrige tal er uændrede, falder det beregnede materialeforbrug til ti millioner ton. Det viser en ændret balance i de fysiske strømme. Det viser ikke, at hvert dansk produkt er blevet lettere, at naturpåvirkningen er faldet, eller at der er opnået en klimaeffekt. En indikator for mængder skal have selskab af andre data for at besvare den slags spørgsmål.

Forskellen på vægt og råstofbehov

Når et land importerer færdige produkter, er der ofte sket en forarbejdning, før varen krydsede grænsen. En del af råmaterialet kan være sorteret fra eller være endt i andre produkter. Den fysiske handelsvægt fortæller, hvad der krydsede grænsen. Den fortæller ikke hele historien om den udvinding, der gjorde produktionen mulig.

Til det spørgsmål anvender statistikerne råstofækvivalenter. De omregner handelsstrømmene til modelbaserede skøn over de bagvedliggende råstoffer. Danmarks Statistik beskriver, at import og eksport omregnes med Eurostats model. Et materialefodaftryk kan dermed belyse et andet forhold end det direkte materialeforbrug. Beregningen afhænger af de anvendte modeller og deres versioner.

Det er en forskel med betydning for virksomheder, der skifter fra at forarbejde råvarer i Danmark til at købe et færdigt mellemprodukt. Importen kan nu bestå af en lettere vare, samtidig med at der stadig skal dyrkes, høstes eller fældes biomasse et andet sted. Hvor meget råstof det kræver, kan man ikke afgøre ved at trække den nye handelsvægt fra den gamle.

Når national statistik møder et anlæg

En virksomhed, der skal finde råvarer til et konkret anlæg, har brug for mere detaljerede oplysninger end den nationale statistik kan give. Biomasse omfatter materialer med vidt forskelligt vandindhold og forskellige egenskaber. Et ton i en national tabel er derfor ingen garanti for et ton tørstof, en bestemt energimængde eller en mængde, der kan leveres inden for en rimelig afstand.

For en bestemt leverance kan tørstofmassen beregnes som den vejede masse ganget med den målte tørstoffraktion. En illustrativ leverance på 20 ton med 25 procent tørstof indeholder fem ton tørstof. Regnestykket forudsætter, at prøven bag de 25 procent er repræsentativ for leverancen. Den samme faktor bør ikke uden videre anvendes på en hel national materialekategori, hvor afgrøder, træ og forarbejdede varer indgår på forskellige måder.

En projektanalyse skal også vide, hvad råvaren ellers ville være anvendt til. Biomasse kan være efterspurgt til foder, materialer, energi eller jordbrug. Den fysiske mængde i en statistiktabel er derfor forskellig fra den mængde, som et anlæg realistisk kan købe. Hvis projektet skal vurderes på klima, kommer der yderligere spørgsmål om blandt andet transport, forarbejdning, alternativ anvendelse og den leverede ydelse.

Brug tallene til at stille et bedre spørgsmål

Et regneark med én kurve for biomasse kan være en nyttig indgang til en debat. Før kurven får en overskrift, er det værd at skrive en kort sætning om, hvad den faktisk måler. En kurve over dansk udvinding skal læses anderledes end én over forbrug eller fodaftryk. Gem også udtræksdatoen. Officielle tabeller kan blive revideret, og en senere analyse skal kunne finde tilbage til de tal, der var anvendt.

Hvis formålet er at forstå en ændring fra et år til det næste, kan man med fordel vise de tre direkte strømme ved siden af nettotallene. Så kan læseren se, om forskellen kommer fra indenlandsk udvinding, import eller eksport. Det er mere oplysende end at tilskrive enhver stigning til dansk produktion eller enhver nedgang til et fald i dansk efterspørgsel.

Forskellen bliver særlig tydelig i et klimaregnskab for biokul. Her skal man fastlægge, hvilken ydelse man sammenligner, hvor systemets grænse går, og hvad der ville ske uden projektet. Et nationalt biomassetal kan give perspektiv på størrelsesordenen, mens projektets egne data må bære beregningen.

Den nationale opgørelse har sin styrke i at gøre materialernes bevægelse synlig på tværs af økonomien. Den lokale projektberegning har sin styrke i at følge bestemte råvarer, leverancer og alternativer. Når de to bruges på hver deres niveau, kan tabellen både give overblik og pege på de oplysninger, der skal hentes, før et projekt kan vurderes.