Et biokulregnskab kan være korrekt og stadig mangle store dele af værdikæden

En amerikansk rapport sammenligner to teknologier under en fælles reference. Dens vigtigste læring for danske projekter er, hvorfor en afgrænset sammenligning ikke kan stå som et fuldt klimaregnskab.

Det første spørgsmål kommer før resultatet

Et tal for biokuls klimaeffekt kan se enkelt ud. Men før tallet kan bruges, skal læseren vide, hvad der er regnet med, og hvad det sammenlignes med. Et omhyggeligt regnskab kan godt besvare et snævert spørgsmål uden at besvare det bredere spørgsmål om hele projektets klimavirkning.

Det illustrerer en teknisk rapport af James E. Amonette fra Pacific Northwest National Laboratory. Rapporten bærer datoen marts 2025 og er registreret på laboratoriets hjemmeside den 9. juli 2025. Den sammenligner en pyrolysereaktor fra ARTi med en CharBoss enhed med luftgardin. Det er en modelanalyse, ikke en samlet dansk anlægstest.

Rapporten kalder selv vurderingen begrænset. Blandt udeladelserne er råvareproduktion, høst, transport og flere efterfølgende jordeffekter. Det er ikke i sig selv en fejl. Problemet opstår, hvis et afgrænset resultat senere bliver gengivet som hele værdikædens klimaaftryk.

En fælles reference er ikke en beskrivelse af virkeligheden

Rapportens hovedreference er en hypotetisk øjeblikkelig og fuldstændig omdannelse af råvarens kulstof til CO₂ uden nyttig energi og uden andre udledninger. Den konstruktion giver et fælles sammenligningspunkt. Den er ikke en dokumentation for, hvad en bestemt dansk restbiomasse ellers ville blive anvendt til.

Resultaterne opgøres som ton CO₂ ækvivalenter pr. ton kulstof i biomassen, med klimapåvirkningen gennemsnitligt vurderet over 100 år. Den nævner er vigtig. Et resultat pr. ton råvarekulstof kan ikke sammenlignes direkte med et resultat pr. ton biokul eller pr. ton våd råvare.

Den danske beslutning kræver derfor et selvstændigt referenceforløb. Ville materialet blive anvendt til energi, blive liggende eller indgå i et andet produkt? Spørgsmålet skal besvares med konkret viden. At kalde noget en reststrøm fortæller ikke alene, at det er uden anden anvendelse.

Mængder skal bringes på samme grundlag

Det er nyttigt at begynde med en fysisk massebalance. Et ton våd biomasse omfatter både tørstof og vand. Kulstofindholdet beskrives ofte i forhold til tørstoffet. Hvis de to grundlag blandes, bliver resultatet forkert, selv om alle efterfølgende multiplikationer er udført korrekt.

Den grundlæggende sammenhæng er C = M × f × c. C er råvarens kulstofmasse i ton, M er våd masse i ton, f er tørstofandelen og c kulstofandelen af tørstoffet. Begge andele indsættes som tal mellem nul og én. Resultatet er en masse, ikke en klimaeffekt.

Vælger man 10 ton våd biomasse, en tørstofandel på 0,60 og en kulstofandel på 0,50, bliver regnestykket 10 × 0,60 × 0,50 = 3 ton kulstof. Tallene er illustrative. De er ikke rapportens råvaredata og kan ikke anvendes som en standard for danske biomasser.

Hvis et modelresultat er angivet pr. ton råvarekulstof, skal det i dette eksempel knyttes til de tre ton. Det skal ikke ganges med ti ton våd masse. Den kontrol er enkel, men afgørende, når resultater flyttes fra en forskningsartikel til et projektbudget eller en miljørapport.

Illustrative beregninger viser våd biomasse, råvarekulstof og et separat eksempel på tilbageværende kulstof i biokul. De to regneeksempler udgør ikke én fælles procesbalance og dokumenterer ikke nettofjernelse.

Kulstoffets masse er ikke en udstedt klimakredit

Omregningen fra kulstof til CO₂ følger molmasserne. Ét ton kulstof svarer til cirka 44/12 ton CO₂, altså 3,67 ton. Faktoren beskriver forholdet mellem grundstoffet og gassen. Den beskriver ikke, hvor stor en andel der bliver i jorden, eller hvor meget projektet udleder undervejs.

Et valgt eksempel med ét ton biokul, 80 procent kulstof og 80 procent tilbageværende kulstof efter den valgte periode giver 1 × 0,80 × 0,80 × 44/12 = cirka 2,35 ton CO₂ i den beskrevne tilbageværende kulstofmængde. De to andele er antagelser og ikke anbefalede faktorer.

Det er stadig ikke en verificeret nettofjernelse. Et sådant udsagn kræver blandt andet dokumentation for kulstoffets oprindelse, referenceforløbet, de tilknyttede emissioner og den anvendte metode. Et fysisk lager og et godkendt klimabidrag skal derfor kunne adskilles i både tekst og beregning.

Tiden og energien flytter fortolkningen

En gennemsnitlig klimapåvirkning over en periode er noget andet end en opgørelse af, hvor meget kulstof der er tilbage på periodens sidste dag. De to størrelser kan være beslægtede, men svarer på forskellige spørgsmål. Derfor bør tidshorisont og beregningsmetode altid følge det offentliggjorte resultat.

Det samme gælder energien. En proces kan levere varme eller andre energiprodukter, men en beregnet fordel afhænger af, hvad de faktisk erstatter. Ubrugt varme er ikke det samme som leveret varme til en modtager, og en fremtidig mulig anvendelse er ikke en målt energileverance.

En tidligere dansk analyse af CO₂ fra biogas viser en beslægtet regnskabsmæssig skelnen. Anvendelse, undgåede emissioner og lagring er forskellige funktioner. En fordel skal forklares ud fra den relevante funktion og ikke tælles igen under en ny overskrift.

Fra amerikansk model til dansk projekt

Rapporten anvender blandt andet data fra en mindre ARTi testenhed og fælles forudsætninger om klima og energi i Californien. Det begrænser direkte overførsel til et dansk kommercielt anlæg. En leverandørbetegnelse er ikke tilstrækkelig til at gøre driftsforhold, råvarer og emissioner ens.

For et dansk projekt bør datagrundlaget derfor beskrive råvareparti, fugt, procesbetingelser og den skala, hvor målingerne er foretaget. Det bør også fremgå, hvilke oplysninger der er målt, hvilke der er antaget, og hvilke der kommer fra en anden teknologi. Så kan usikkerheden undersøges i stedet for at blive skjult.

En sammenligning bør også vise, om flere produkter er håndteret gennem fordeling af belastningen eller gennem antagelser om erstattede produkter. Begge tilgange kan være relevante i den rette sammenhæng, men resultaterne kan ikke blandes uden forklaring. Læseren skal kunne følge, hvilken del af klimavirkningen der tilskrives biokullet, og hvilken del der afhænger af energien.

Denne sondring er særlig nyttig i tilbud og indkøb. To leverandører kan oplyse tal med samme klimaenhed, men forskellige nævnere og systemgrænser. Før tallene bruges til at vælge mellem projekter, må opgaverne derfor gøres sammenlignelige. Ellers kan forskellen skyldes regnskabet snarere end anlæggets egenskaber.

En følsomhedsanalyse kan begynde med én forudsætning ad gangen. Hvad sker der ved en anden tørstofandel, længere transport eller mindre afsat varme? Det giver et billede af, hvilke oplysninger der er mest afgørende at forbedre. Det er mere oplysende end ekstra decimaler på et samlet gennemsnit.

Den tekniske rapports styrke er dens synlige afgrænsning. Den gør det muligt at forstå, hvad sammenligningen kan bruges til. For danske beslutninger er næste skridt at supplere de manglende led og kontrollere referenceforløbet. Først derefter kan et modelresultat blive et troværdigt udsagn om det konkrete projekt.