En analyse fra 2024 sammenligner grøn bioraffinering med sojaskrå. Resultatet er relevant for Danmark, men kræver mere præcision end en sammenligning mellem to ton råvare.

Et ton græsbaseret proteinkoncentrat og et ton sojaskrå leverer ikke nødvendigvis samme mængde protein. Derfor begynder en meningsfuld sammenligning med at gøre ydelsen tydelig.

James Gaffey og kolleger undersøgte forskellige råvarer og ekstraktionsforløb til grøn bioraffinering. Analysen fandt 57 til 85 procent lavere klimaintensitet pr. ton råprotein i græsbaseret proteinkoncentrat end i sojaskrå i de undersøgte scenarier. Nogle scenarier havde dog større belastning af ikke vedvarende energiressourcer.

Studiet blev offentliggjort online den 30. juli 2024 og indgik i novemberudgaven af Science of the Total Environment.

En proteinbasis løser kun en del af opgaven

Råprotein som sammenligningsgrundlag er mere oplysende end produktmasse alene. Men det gør ikke alle fodermidler ernæringsmæssigt udskiftelige.

Et foderprojekt skal også undersøge den relevante dyreart, produktets kvalitet og den ration, det skal indgå i. En miljøfordel pr. ton råprotein må derfor ikke automatisk oversættes til en identisk fordel pr. dyr eller pr. produceret fødevare.

Det er en metodeforskel mellem at sammenligne ingredienser og at sammenligne hele fodringssystemer.

Flere produkter deler belastningen

Et grønt bioraffinaderi producerer flere produktstrømme. Derfor skal beregningen håndtere, hvordan miljøbelastningen fordeles.

Forskerne anvendte økonomisk allokering med markedsværdier fra irske og danske kilder. Det betyder, at produkternes relative økonomiske værdi har betydning for, hvilken del af belastningen proteinkoncentratet tildeles.

Det er ikke i sig selv en fejl. Det er et valg, som skal fremgå. Hvis en sidestrøm får en anden pris, kan det fordelte produktaftryk ændre sig, selv om anlæggets fysiske strømme er uændrede.

Derfor er en følsomhedsanalyse værdifuld. Den kan vise, hvor meget konklusionen afhænger af markedsforhold frem for tekniske ændringer.

Dansk anvendelse kræver et konkret scenarie

Et dansk anlæg bør ikke arve analysens procentinterval som en standardreduktion. Det skal beskrive sin egen råvareforsyning, energikilde, ekstraktion og håndtering af reststrømme.

For et praktisk projekt kan sammenligningen begynde med samme mængde relevant proteinleverance og derefter undersøge flere energiforløb. Resultaterne bør vises særskilt for klima og andre miljøpåvirkninger.

Den tilgang passer til bioraffinering med flere produkter fra samme biomasse. Potentialet ligger i hele systemets anvendelse af råvaren, mens dokumentationen skal kunne følges fra mark til produkt.

Kilder og videnskabeligt grundlag

Gaffey m.fl. Science of the Total Environment, 2024. Læs originalartiklen.