Et højere gasudbytte er kun en del af regnestykket. Forbehandling skal vurderes mod samme biomasse uden behandlingen og med alle væsentlige input.

Et laboratoriestudie af slam viser, hvorfor gas og væske skal med i dokumentationen for pyrolyse. Et lavt indhold i det faste produkt er ikke alene bevis for destruktion.

Dansk forskning viser, at partikelstørrelsen påvirker den tidlige fosforvirkning af biokul fra afgasset biomasse. Det udfordrer regnestykker, der ligestiller totalfosfor med gødningsværdi.

Temperaturvalget i et pyrolyseanlæg afhænger af både energi og produktets anvendelse. Et taiwansk studie viser, hvorfor miljø og økonomi kan pege i forskellige retninger.

Et spansk LCA studie viser, at gødning fra afgasset biomasse kan have forskellige miljømæssige styrker og svagheder. Ét kilo produkt er ikke altid samme gødningsfunktion.

Et studie af træstubbe viser, hvorfor oplyste klimafordele skal kunne genberegnes. Enheder, kulstofgrundlag og sammenhængen mellem tabellerne er afgørende.

En amerikansk teknologisammenligning viser betydningen af systemgrænse og reference. Et relativt modelresultat er ikke automatisk et dansk klimaaftryk.

Globale scenarier for biomasserester viser store geografiske forskelle. Lavere klimabelastning er ikke automatisk en gevinst for biodiversiteten.

Biogen CO₂ kan lagres eller reagere med brint til mere metan. De to veje har forskellige klimafunktioner og må ikke få samme bogføring.

Kompost, biokul, gylle og planterester kan ikke samles under én klimaeffekt. En europæisk analyse viser betydningen af materiale og gødningsstrategi.