-
Et HTL studie fra 2026 følger energi og kulstof gennem et kontinuerligt anlæg. Det giver et mere realistisk billede af opskalering.
-
Græsprotein kan have et lavere miljøaftryk end sojaskrå i en LCA fra 2024. Proteinbasis og systemvalg er afgørende.
-
Et svensk studie bruger kulstof 14 fra gamle årringe til at måle biokuls nedbrydning. Metoden styrker målingen uden at løse alle spørgsmål om varighed.
-
Bambus viser potentiale som råvare til flydende brændstoffer. En ny analyse skal læses sammen med energiforbrug, jordkulstof og risiko ved opskalering.
-
Pyrolyse er ikke én proces. Læs, hvordan opvarmningshastighed, opholdstid, fugt og temperatur påvirker biokul, bioolie og gas, og hvorfor det betyder noget for LCA.
-
Energistyrelsen målte i 2025 et gennemsnitligt metantab på 2,8 procent fra danske biogasanlæg. Her forklares målingerne, klimaeffekten og arbejdet med at reducere lækager.
-
Ny forskning undersøger, hvordan mineraler bundet i biokul kan påvirke CO₂-regnskabet. Resultaterne kalder på scenarier frem for et fast fradrag.
-
Træart og mineralioner påvirker sammentrækningen under forkulning. Nyt studie forklarer mekanismerne og afgrænser vejen til industriel anvendelse.
-
Pyrolyse kan omdanne landbrugets restbiomasse til energi og biokul. Læs, hvordan procesvalg, massebalance og dokumentation afgør den reelle klimaeffekt.
-
Praktisk guide til biogas fra gylle, fødevarerester og halm med forklaring af metanpotentiale, næringsstofkredsløb og miljøkrav.